RE ACT OR

RE ACT OR (model 1:10)

*** 12 /3 - bogreception - Til dig [After Hand - Invitation] Fra christian***

[After Hand - Invitation]

12 /3 - bogreception - Til dig

[omslaget Til dig af billedkunstner Christian Vind]

Fedag d. 12. marts afholdes bogreception i anledningen af digteren Christian Bjoljahns debut Til dig.

Oplæsning ved Christian Bjoljahn, Claus Handberg Christensen, Glenn Christian & Janus Kodal.

Hos Galleri Tom Christoffersen.

I Christian Bjoljahns digtsamling Til dig findes en række tekster som er skrevet over andre digteres skrift. En grænseløs praksis som åbner for genforhandling og samtale i (og om) skriften, frem for en dyrkelse af det singulære og værket som fetish. Mange andre digtere er direkte blevet væsentlige samtalepartner i Christian Bjoljahns bog. At afgøre hvor forfatterens eller tekstens grænse går vil være et ørkesløst projekt i tilfældet Til dig. Her er tale om en delt skriftpraksis, hvor litteraturen og det at producere den betragtes som en kollektiv gestus, et bidrag og en undersøgelse af en tradition (et skrivefællesskab), som er at betragte som en totalitet – et reservoir af sprog og skrift.

Christian Bjoljahn har altså udsat en mængde digteres værker for den skrift- eller sprogmatrice som er hans. Ved denne begivenhed - som sætter digtsamlingen Til dig i verdenen - vendes matricen om. Digtsamlingen udsættes og fremstilles i oplæsningsform ved de fire digtere:

Janus Kodal

Claus Handberg Christensen

Glenn Christian

& Christian Bjoljahn

Arrangementet finder sted hos Galleri Tom Christoffersen [Skinnergade 5, Kbh K] kl. 18 - 20.30. Der serveres øl og salt.

Velkommen

After Hand & Christian Bjoljahn

www.afterhand.blogspot.com

--
de bedste hilsner
Christian Bjoljahn

~tillykke asger~

intime banaliteter 
TEKSTEN BLEV FØRSTE GANG PUBLISERET I: TIDSSKRIFTET HELHESTEN. KBH. 1941, 1. ÅRG. NR. 2. P. 33-38.

…

Prøver man at forstå kunstens stilling i dag, må man også prøve at forstå de betingelser, der har skabt udviklingen af vor kunsterkendelse og vor erkendelse af forholdet til det enkelte menneske og til samfundet. Kunstneren tager aktiv del i kampen for uddybelsen af dette vort kendskab til vort eksistensgrundlag, det grundlag der for ham muliggør en kunstnerisk skaben. Kunstnerens interesse kan ikke begrænses til et enkelt felt, han må søge den højeste erkendelse af alt, af helet og dets detailler. Intet kan være ham helligt, fordi alt er, blevet betydningsfuldt for ham.

Der kan ikke være tale om en udvælgelse i nogen retning, men om at trænge ind i hele den kosmiske lov af rytmer, kræfter og stof, som er den reelle verden, fra det grimmeste til det smukkeste, alt der har karakter og udtryk fra det groveste og brutaleste til det sarteste og blideste, alt der i sin egenskab af liv taler til os.

Heraf følger, at man må kende alt for at kunne udtrykke alt.

…

Vi kan ikke arve et fast, ubevægeligt livssyn og kunstsyn fra den ældre generation. Kunstens udtryk er i hvert tidsrum forskelligt, som vore oplevelser er det. En ny oplevelse skaber en ny form. 

Vi vil gerne lære alt, hvad vi har brug for fra ældre generationer, men vi skal nok selv finde ud af, hvad vi har brug for, det kan ingen andre gøre for os. Det er ikke vor opgave at modtage og arbejde med det, som den ældre generation kunne ønske at vi arbejdede med. Det er derimod dens opgave at hjælpe os, hvor vi ønsker dens hjælp.

Den her forsøgte redegørelse behandler spørgsmål af så intim art, at ethvert menneske er impliceret. Ingen kan trække sin personlighed tilbage herfra. Tilskueren eksisterer ikke og kan ikke eksistere i vore dage.



Asger Jorn