20100309

*** 12 /3 - bogreception - Til dig [After Hand - Invitation] Fra christian***



[After Hand - Invitation]

12 /3 - bogreception - Til dig










[omslaget Til dig af billedkunstner Christian Vind]

Fedag d. 12. marts afholdes bogreception i anledningen af digteren Christian Bjoljahns debut Til dig.
Oplæsning ved Christian Bjoljahn, Claus Handberg Christensen, Glenn Christian & Janus Kodal.
Hos Galleri Tom Christoffersen.

I Christian Bjoljahns digtsamling Til dig findes en række tekster som er skrevet over andre digteres skrift. En grænseløs praksis som åbner for genforhandling og samtale i (og om) skriften, frem for en dyrkelse af det singulære og værket som fetish. Mange andre digtere er direkte blevet væsentlige samtalepartner i Christian Bjoljahns bog. At afgøre hvor forfatterens eller tekstens grænse går vil være et ørkesløst projekt i tilfældet Til dig. Her er tale om en delt skriftpraksis, hvor litteraturen og det at producere den betragtes som en kollektiv gestus, et bidrag og en undersøgelse af en tradition (et skrivefællesskab), som er at betragte som en totalitet – et reservoir af sprog og skrift.

Christian Bjoljahn har altså udsat en mængde digteres værker for den skrift- eller sprogmatrice som er hans. Ved denne begivenhed - som sætter digtsamlingen Til dig i verdenen - vendes matricen om. Digtsamlingen udsættes og fremstilles i oplæsningsform ved de fire digtere:

Janus Kodal

Claus Handberg Christensen
Glenn Christian
& Christian Bjoljahn


Arrangementet finder sted hos Galleri Tom Christoffersen [Skinnergade 5, Kbh K] kl. 18 - 20.30. Der serveres øl og salt.

Velkommen


After Hand & Christian Bjoljahn

--
de bedste hilsner
Christian Bjoljahn

Ingen kommentarer: